NORDENS STØRSTE STÅLPRODUCENT

DS Stålkonstruktion er en af Nordeuropas førende producenter af stålkonstruktioner, som årligt fremstiller mere end 40.000 tons stål til byggeprojekter i Danmark, Tyskland, Sverige og Norge. Vi bygger alt fra lagerhaller, sygehuse, kulturhuse, industrianlæg og idrætshaller til lufthavne og helikopterhangarer. Vores alsidighed og stærke position i markedet giver dig en unik og fremtidssikret adgangsbillet til en succesfuld karriere. Med et moderne hovedkontor i Hobro med egen tegnestue, statikafdeling, salgsafdelinger, produktion og montage såvel som et stærkt bagland, tilbyder vi en lang række spændende karriere- og jobmuligheder. Foruden hovedkontoret har vi også kontorfaciliteter i Aarhus. Hos DS Stålkonstruktion får du en varieret hverdag i et internationalt miljø, hvor du kan trække på alle dine kollegaers erfaringer. Du bliver mødt af en dynamisk kultur med mange faggrupper, der inspirerer og udvikler hinanden. Med sine datterselskaber i Tyskland, Norge, Polen og Slovenien er DS Stålkonstruktion en del af DS Gruppen – en af Nordeuropas førende industrikoncerner inden for udvikling, produktion og salg af løsninger i stål og beton til byggeri og industri. I foråret 2022 blev DS Gruppen solgt til det tyske firma GOLDBECK GmbH, en familieejet, førende bygge- og servicevirksomhed i Europa med 10.000 ansatte.

Muligheder for dig

Vi er altid på udkig efter dygtige og engagerede medarbejdere.

KONTAKT OS