Ingeniøren er den største udgiver af medier om teknologi og videnskab i Danmark. Vi producerer journalistik inden for samtlige områder af teknologi, IT, naturvidenskab og ingeniørfaget, og vores medier spænder over avis- og magasinproduktion, online medier, live events, messer, nyhedsbreve og podcasts.
Vi er et mediehus bestående af en bred vifte af faggrupper. Vi er journalister, udviklere, rådgivere, digitale specialister, analytikere, salgskonsulenter mm., som alle arbejder tæt sammen på vores kontor på Gammel Mønt i hjertet af København. Vores virke spænder bredt udover det journalistiske. Vi har bl.a. en jobforretning henvendt til tekniske specialister og afholder store events som eksempelvis V2 Security. Fælles for vores produkter er, at de alle er centreret omkring teknologi og teknologiens påvirkning af samfundet bredt i Danmark.
Vores mission er at bygge bro mellem det digitaliserede samfunds beslutningstagere og meningsdannere og de specialister, der hver dag arbejder med udvikling af teknologien og dennes påvirkning af det omgivende samfund.
