Trusselsbilledet er forandret. Hyppigere ekstremvejr, et elnet under pres, cybertrusler og en ny sikkerhedspolitisk virkelighed har rykket beredskab helt ind i hjertet af den kommunale drift.

Minister for samfundssikkerhed - inviteret, ikke bekræftet 

Kan borgene være sikre på assistance, og ved alle kommuner hvem der gør hvad, når kriseberedskabet faktisk skal i aktion? 
Er sektorberedskabet det rigtige set-up eller kan man lokalt organisere sig bedre? 

Formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Samfundssikkerhedsudvalg, Lone Loklindt

Et fire timers strømnedbrud i januar blev en konkret stresstest for beredskabet på Bornholm. Mange antagelser blev testet i praksis: Virkede de automatiske branddøre? Kan nøgleskabe overhovedet tilgås uden strøm? 

Sessionen stiller skarpt på de uforudsete operative udfordringer, der opstod under nedbruddet, og afdækker de huller i beredskabsplanerne, som først blev synlige, da strømmen reelt forsvandt.

På oplægget vil Kim, leder af Ejendomsservice, dele de konkrete erfaringer, overvejelser og læringspunkter fra hændelsen. Han vil give et ærligt indblik i de lavpraktiske dilemmaer, organisationen stod overfor, samt hvordan oplevelsen har ført til konkrete tilpasninger og en stærkere robusthed i den efterfølgende bygningsdrift.

Leder af Ejendomsservice, Kim Eilif Rasch Pedersen, Bornholms Regionskommune

Tema: Bygningsdrift uden vand, varme og netværk i 72 timer.
Sundhedsmyndighederne og Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer til et 3-dages beredskab, men hvordan omsættes det til fysisk bygningsdrift på plejehjem, botilbud og rådhuse? 

Vi lader tre kommuner give deres bud:

• Hvad gør vi med sanitet og hygiejne, når vandtrykket og fjernvarmepumperne stopper? Håndtering af tanke til ikke-drikkevand, nødforsyninger og vandværkers manglende nødstrøm.
• Adgang, opbevaring og backup: Hvordan tilgås låste medicinrum, når strømmen går? Hvordan organisere og oplade powerbanks og nødmateriel på depoter, så det reelt virker, når det gælder?

Voksendirektør, Else Zippor, Billund Kommune
Leder Ejendomscenter, Michael Ertmann, Favrskov Kommune

Hvordan omsættes skriftlige planer til uforudsigelig praksis, og hvordan sikres logistikken på "den sidste mil", når kommunens egne ressourcer slipper op?

Skriftlige beredskabsplaner er kun et udgangspunkt – den reelle prøve opstår, når forudsætningerne ændrer sig. Aarhus Kommune stiller skarpt på opbygningen af en stærk øvelseskultur og samspillet med erhvervslivet. Sessionen giver indblik i, hvordan kommunen designer simuleringsøvelser med indlagte benspænd, samt hvordan private aktører inddrages til levering af nødstrøm, transport og materiel, når rammeaftalerne presses under en krise.

Beredskabskonsulent i Sundhed og Omsorg, Lone Kibsgaard, Aarhus Kommune
Afdelingsleder, Aarhus Ejendomme, Stig Tofteberg, Aarhus Kommune

• Sådan prioriteres indsatsen
• Eksempler på et velfungerende samarbejde

Sekretariatschef Bjarne Nigaard, Danske Beredskaber

Skal 98 kommuner fortsat stå med hver deres regneark, eller skal der gælde klare, nationale krav for resiliens i offentlige bygninger?

• Nationale krav og retningslinjer: Kommuner og leverandører efterlyser klare standarder for nødstrøm, fordelingsnøgler og 3-dages beredskab. Hvorfor findes der ingen faste nationale krav til kommunerne på dette område?
• Anlægsmidler og finansiering: Det koster mange penge at opgradere eltavler, nødstrømsanlæg og vandsikring på tværs af kommunale ejendomme. Hvem skal løfte regningen for implementeringen af EU’s CER-direktiv og de skærpede samfundssikkerhedskrav?
• Juridiske rammer: Hvordan sikrer Folketinget, at lovgivningen giver kommunerne den fornødne fleksibilitet (fx i forhold til skolelukninger, udbudsregler og krisestyring), når krisen rammer?

Beredskabsordfører, Casper Bach, Liberal Alliance 
Beredskabsordfører, Kasper Roug, Socialdemokratiet

Vi tager de sidste spørgsmål fra salen, og binder en sløjfe på dagen når de vigtigste pointer ridses op.