Strategier til fremtidens platforme

Broadcoms seneste licensændringer har skabt en ny virkelighed for VMware-brugere, hvor forenklede licenspakker har ført til øgede omkostninger, mindre fleksibilitet og større kompleksitet. Mange organisationer står nu over for afgørende valg: Hvordan skal fremtidens platform se ud, og hvilke strategier er de mest bæredygtige?

Analyser peger på, at op mod 70 % af VMware-kunder vil flytte en betydelig del af deres workloads til alternative platforme inden 2028. Derfor er det nu, vi skal tage fat på planlægningen og finde løsninger, der matcher både teknologiske og forretningsmæssige behov.

Hovedtemaer

På dette roundtable får du mulighed for at:

  • Drøfte strategier og dilemmaer med andre it-ledere.
  • Dele erfaringer og høre, hvordan organisationer håndterer migrering og integration.
  • Få indsigt fra eksperter fra IBM og Red Hat, der faciliterer diskussionerne. 
  • Udfordringer ved containerisering: strategiske, teknologiske og organisatoriske.
  • Valg af den rette containerplatform til din organisation.
  • Integration af moderne applikationer med eksisterende virtuelle maskiner.
  • Balancen mellem omkostningsbesparelser og investeringer i moderne platforme.
  • Erfaringer og "lessons learned" fra organisationer, der har gennemført transformationen.

Hvem deltager? 

Du møder en en gruppe af ligesindede fagfolk der består af CIO, CFO, senior IT managers, procurement managers og senior it-arkitketer. 

OBS: Vi løber alle tilmeldinger igennem i takt med, at de kommer ind. Man er ikke sikret en plads, førend man modtager endeligt godkendelse. 

Praktisk info

Briefingen afholdes i TÅRNET hos IDA Conference på Kalvebod Brygge 31-33 i København.