Digitale teknologier er væsentlige for opsætning, verificering og salg af CO2-markeder/kreditter. CO2-markeder er volatile og produkterne er forbundet med usikkerhed, som digitale teknologier inkl. blockchain, IoT m.m. har forsøgt at lappe på. Diskussionen om teknologiens muligheder berører på den ene side produkternes (og markedernes) troværdighed, samtidig med at selve tech-udviklingen har givet plads til både store spillere (banker, finansinstitutter, internationale organisationer), samt små startups, der fx prøver at skabe en konvertering mellem CO2-kreditter og reelle valutaer (fx schweiziske tocos). Især de sidstnævnte initiativer er også økonomisk set interessante for deres forsøg på at skabe en direkte forbindelse mellem et forbrug og dette forbrugs klimaaftryk.