Jeg spurgte ChatGPT om det var muligt at udvikle mere sikre batterier - den nævnte LiFePO4 og Lithium-titanate som en mulighed. Og dertil er muligt, at forbedre brandsikringen i batterier. ChatGPT:

Der har været forskning i at udvikle batterier med indbyggede sikkerhedsfunktioner, der kan hjælpe med at forhindre eller begrænse konsekvenserne af termisk runaway og batteribrand. En sådan tilgang kan omfatte brug af materialer, der virker som "brændslukkere" eller inaktive ingredienser, der kan hjælpe med at dæmpe branden eller forhindre den i at sprede sig yderligere. Her er nogle mulige metoder:

1. Flammehæmmende materialer: Indbyggelse af flammehæmmende materialer i batteriets struktur kan bidrage til at forsinke eller forhindre spredning af branden. Disse materialer kan være kemikalier, der frigiver vanddamp eller andre inaktive gasser, når de opvarmes, eller materialer, der danner en beskyttende belægning for at isolere batteriet fra ilt og varme.
2. Katalytiske materialer: Katalytiske materialer kan hjælpe med at nedbryde farlige gasser, der frigives under termisk runaway, før de når en antændelig koncentration. Disse materialer kan fungere ved at accelerere kemiske reaktioner, der omdanner farlige gasser til mindre skadelige eller inaktive forbindelser.
3. Termiske ventiler: Integrering af termiske ventiler i batteriets design kan hjælpe med at frigive gas og reducere trykket inde i batteriet, hvis temperaturen stiger til farlige niveauer. Dette kan hjælpe med at forhindre eksplosioner og begrænse risikoen for brand.
4. Isolerende lag: Indbyggelse af isolerende materialer i batteriets struktur kan hjælpe med at forhindre varmeoverførsel og spredning af branden til omkringliggende materialer. Disse lag kan fungere som en form for termisk barriere, der holder varmen inde i batteriet og forhindrer den i at sprede sig yderligere.

Disse er blot nogle af de mulige tilgange til at udvikle batterier med indbyggede sikkerhedsfunktioner. Mens der stadig er behov for yderligere forskning og udvikling, viser disse metoder potentiale til at forbedre sikkerheden og pålideligheden af genopladelige batterier.

Når forskellen kun er 8 Wh/l så svarer det i CO2 udledning til ca 0,8 Gram i forskel. Det er vel ca hvor neget der i et åndedrag eller 2. 
Prisforskellen er ca 2 øre.

Hvis man i forvejen har induktion er en kedel til komfuret nok bedste valg da de elektriske, plaastikkedler nok er mere problematiske at genbruge og producere. I øvrigt er de som regel grimme 

Det er vel ikke pr år?  Rørledningen alene indeholder jo 7500 tons.

Nej du har ret - sorry..Er stadig ikke fan af CCS though. 

Ja, drømmer jeg eller er jeg vågen ? Læser jeg H.C. Andersens “Kejserens nye Klæder” eller et indlæg på ing.dk ?

Nu har jeg kigget efter tre gange, og jeg ser ordet “energiklynge” brugt talrige gange. Mon ikke en mere stringent forfatter havde forklaret ordet / konceptet ?

Jeg forstår ikke hvad det handler om - men jeg er jo også kun civilingeniør.

En "sandsiger" må lyve/undvige/"melde pas" i tilfælde, hvor svaret rummer viden, som er farlig - i de forkerte hoveder svaret er i strid med vedtagne samfundsnormer - non-PC/GDPR/osv.

Ja, det gælder også ChatGPT. Så vidt jeg forstår så søges på nuværende tidspunkt alene det opnået ved optræningen. Den ved det derfor ikke selv. Vi kan sige, at ChatGPT indoktrineres, og ved ikke selv, at den er det. Men, den ved godt, at dens data er udvalgt og kontrolleret af fornuftige mennesker...

Min pointe (skulle den findes) er at HI(1) formodentlig altid vil overgå AI, sålænge AI trænes på menneskelige udgydelser.

Vi er enige om, at AI ikke er perfekt, så længe den trænes på menneskelige udgydelser. Men, den kan godt være bedre end mange. Jeg spurgte f.eks. ChatGPT hvordan den vil løse et problem i forbindelse med chipdesign, hvor der endnu ikke kan købes chips, hvor problemet er løst. ChatGPT angav en løsning til problemet prompte, og den var den bedste af de to korrekte svar til problemet som jeg har kendskab til. Det er ikke usandsynligt at AI kan blive bedre end det bedste menneske, ved at bygge på mange menneskers kunnen og viden.

I nogle sammenhæng, kan man også lave efterbehandling af svarene fra AI. Denne efterbehandling kan på andre måder verificere svarets korrekthed, og eventuelt give feedback til AI'en, så den kan komme med andre forslag, og forbedringer, indtil den får et positivt feedback. Feedback kan også være en karakter, og AI'en vil kunne forsøge sig frem, til den bedst opnåelige karakter den kan nå. Forestiller vi os at AI i fremtiden skriver software, så kan den f.eks. forsynes med testmetoder, og matematiske beviser, der sikrer at softwaren er i orden.

Jeg tror også, at AI'er måske bliver det som udvikler fremtidens programmeringssprog. Uanset, hvilket programmeringssprog vi kan finde i dag, så er de præget af, at være lavet af mennesker, og de er smækfyldt med dårligdomme. Hvis programmørerne blot vurderede de programmeringssprog som de undervises i en smule, men desværre, så er det ikke velset i kodekredse, og det giver måske heller ikke en god karakter.

Det er ikke forbudt at skrive historier. Men hvis de præsenterer sig som en ‘faktamaskine’, så skal de arbejde med nogle langt højere standarder som at tillade moderation fra brugere.

På nederste linje står følgende tekst på ChatGPT:

ChatGPT kan tage fejl. Vi anbefaler at dobbelttjekke vigtig information.