Værktøjer til en bæredygtig udvikling
I webinaret præsenteres eksempler på formoptimering, topologioptimering og optimal regulering, hvor optimering anvendes til at forbedre både ydeevne og effektivitet. Vi ser blandt andet, hvordan topologioptimering kan bruges til at udvikle letvægtskonstruktioner, hvor vægt og materialeforbrug reduceres uden at gå på kompromis med styrke.
Derudover vises eksempler på formoptimering af varmevekslere, hvor flow og varmeoverførsel optimeres for at opnå højere energieffektivitet, samt eksempler på optimering inden for multifysik.
Endelig kigger vi på optimal regulering af industrielle processer, hvor varighed og energiforbrug minimeres gennem intelligent styring, eller der optimeres for hurtigste vej til et givet formål, f.eks. mest effektive opladningsforløb til hurtig opladning af et batteri.
Afslutningsvis demonstreres metoden Efficient Global Optimization (EGO), der kombinerer numerisk optimering med statistisk modellering via gaussiske procesfunktioner. Denne tilgang reducerer risikoen for at ende i lokale minima og bidrager til mere pålidelige og globale designløsninger.
Det er gratis at se med og husk at du kan stille spørgsmål direkte til studiet.
I studiet
| 13.00 - 13.05 | Dagens vært, Jakob Møllerhøj, byder velkommen til briefing | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 13.05 - 13.50 | Thure Ralfs og Kristian E. Jensen præsenterer mulighederne der ligger i at arbejde med generativt design og numerisk optimering. Undervejs svarer de på spørgsmål fra seerne. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 13.50 - 14.00 | Opsamling af pointer og de sidste spørgsmål fra seerne. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tirsdag den 18. november fra 13.00 til 14.00
Eventet bliver livestreamet
Hvis du er forhindret i at se med live, kan du stadig tilmelde dig og få tilsendt hele optagelsen efter udsendelsen.



